9.7 Skovrejsning

Slagelse Kommune ønsker at fremme skovrejsning - både offentlig og privat. Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og øge den biologiske mangfoldighed. De er med til at sikre godt drikkevand, da grundvand dannet under skov har en høj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord, hvor der anvendes gødning og pesticider. Skovrejsning begrænser drivhusgas i atmosfæren ved lagring af kulstof i træerne. Og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsområder.

Slagelse Kommune ønsker at fremme skovrejsning, både privat og offentlig, men dette skal ske under hensyn til andre interesser og med respekt for f.eks. landskabsværdier.

9.7.1 Der er udpeget positive skovrejsningsområder og negative skovrejsningsområder, som fremgår af kortbilag 9.7.

9.7.2 I positivt skovrejsningsområde kan der plantes skov.

9.7.3 I negativt skovrejsningsområde kan der ikke plantes skov.

9.7.4 Ved skovtilplantning skal der tages hensyn til landskab, natur, kulturhistorie, friluftsliv samt drikke- og grundvandsinteresser.

9.7.5 Ved skovtilplantning skal der tages hensyn til indsigten til kirker, jf. retningslinje 5.2 Kirkeomgivelser.

Staten ønsker at fremme skovrejsning, således at skovarealet på landsplan øges til 20 - 25 % inden udgangen af det 21. århundrede. I dag er Danmarks skovareal på 14,5 %. Vestsjælland er en forholdsvis skovfattig egn i Danmark. Den samlede skovprocent for Slagelse kommune er ca. 10 %, heraf er ca. 60 % løvskov.

Slagelse Kommune ønsker at støtte op om den nationale målsætning og øge andelen af offentlig og privat skov i kommunen.

En af skovrejsningens særlige kvaliteter er, at den kan opfylde flere samfundsmæssige funktioner på en gang. På landsplan er skovene i dag den mest anvendte ramme for friluftsliv med 75 millioner besøg om året. Skove spiller derfor en vigtig rolle for at fremme friluftsliv og forbedre folkesundheden. Skove kan bidrage til at forbedre vandmiljøet, og de kan bidrage til at tilbageholde og optage vand, så risikoen for oversvømmelser reduceres. De kan også optage og lagre CO2 og dermed modvirke global opvarmning. Og de kan skabe nye levesteder for vilde dyr og planter og på lang sigt styrke biodiversiteten.

Skovrejsning er et vigtigt indsatsområde i Slagelse Kommunes Bæredygtighedsstrategi.

De største skovområder i kommunen findes øst for Slagelse. Skovene her er private skove, hvorfor der er begrænsning i benyttelse og adgang. Derfor vil Slagelse Kommune også arbejde for at skabe mere offentlig skov.

Kommuneplanens udpegninger danner grundlag for statens tildeling af tilskud til skovrejsning.

Skovtilplantning betegnes som beplantninger, der inden for et rimeligt tidsrum vil danne skov af højstammede træer. Som regel betragtes sådanne beplantninger dog først som skov, når de er større end 0,5 ha og mere end 20 m brede.

Afhængig af bevoksningens karakter anses følgende former for tilplantning normalt ikke som skovtilplantning:

  • Pyntegrønt og juletræer i kort omdrift
  • Læhegn og læplantninger
  • Vildtremiser og kratbevoksninger mv.
  • Energiskov
  • Spredte træer, selvsåede bevoksninger, planteskoler, frugtplantager mv.

Ved ønske om plantning af ny skov, kan der findes vejledninger udgivet af private, Københavns Universitet, Naturstyrelsen og andre offentlige instanser. Er man i tvivl, findes der private aktører, der rådgiver om plantning, tilskud, pleje af skov m.v.

Hvis man ønsker at etablere skov med et areal over 0,5 ha, skal man forud for etableringen anmelde det til kommunen.

Ligger ens ejendom i internationalt fuglebeskyttelsesområde, skal alle beplantninger uanset størrelse anmeldes til kommunen.

Udpegning af skovrejsningsområder
Slagelse Kommune har valgt at udpege hele kommunen, bortset fra byerne, til enten positivt eller negativt skovrejsningsområde.

Udpegningen tager udgangspunkt i kommunens landskabskarakteranalyse, hvor landskaberne er opdelt i typer, og hvor der er taget stilling til beskyttelsesbehov.

Skovrejsning kan i de fleste tilfælde være et redskab til at opnå bedre beskyttelse af grundvandet. For at sikre muligheden for også at kunne bruge skovrejsning som virkemiddel til bedre grundvandsbeskyttelse, har der været en gennemgang af områder med høj prioritet for grundvandbeskyttelse i de områder, der er i den tidligere kommuneplan var udpeget som områder med negativ skovrejsning. Det har betydet, at 2.250 ha er ændret fra negativt skovrejsningsområde til positivt skovrejsningsområde.

Kommuneplanens retningslinjer om skovrejsning skal ikke følges op af lokalplaner, som er bindende for grundejeren. Men da kommuneplanen angiver områder, hvor der er forbud mod tilplantning, vil den i sig selv være bindende for grundejeren. Kommunen kan dispensere fra forbuddet mod tilplantning i negativområder, når særlige forhold taler for det. Slagelse Kommune følger her en restriktiv praksis. 

Skovrejsning positiv
Områder hvor skovrejsning er ønsket, er steder, der er udpeget for dels af sikre kommunens grundvandsressourcer og dels for at sikre bynær skovrejsning.

Endelig indgår udpegninger inden for Grønt Danmarkskort med henblik på at skabe bedre spredningsmuligheder for dyre- og planteliv.

Der er udpeget omkring 34.900 ha positivt skovrejsningsområde. Udpegningen til positivt skovrejsningsområde forhindrer ikke, at området kan anvendes som hidtil.

Uanset udpegningen til positivt skovrejsningsområde skal naturbeskyttelseslovens almindelige regler for § 3-områder og bygge- og beskyttelseslinjer samt fredninger respekteres ved tilplantningen. Slagelse Kommune er som planmyndighed ansvarlig for at vurdere, om privat skovrejsningsprojekter kan antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet og dermed udløse VVM-pligt. 

Skovrejsning negativ
Områder hvor skovrejsning er uønsket, udpeges på steder, hvor skovrejsning er uforeneligt med andre planlægnings- og beskyttelseshensyn, såsom vejreservationer, kirkeomgivelser, kulturmiljøer, potentielle vådområder, råstofgraveområder, vindmølleområder m. bufferzone, byudviklingsområder, Grønt Danmarkskort, biogasanlægsområder og geologiske interesseområder. Områder i byzone er ikke med i udpegningen.

Der er udpeget omkring 16.750 ha negativt skovrejsningsområde. Udpegningen til negativt skovrejsningsområde forhindrer ikke, at området kan anvendes som hidtil. Dog kan der ikke rejses skov på arealerne uden dispensation fra Slagelse Kommune.

Vil du vide mere

Retsinformation

Slagelse Kommunes side om skovrejsning