4.4 Klimatilpasning grundvand

Flere steder i Slagelse Kommune står grundvandet så højt, at det på nogle tider af året kan være et problem i forhold til områdets benyttelse, f.eks. landbrug eller byggeri. Desværre findes der ikke nogen systematisk registrering af, hvor højt det terrænnære grundvand står og dermed, hvor man bør være mest opmærksom på problemet. På grundlag af modelberegninger er der udarbejdet kort over den nuværende afstand til grundvandet og over, hvordan afstanden til grundvandet vil ændre sig i tilfælde af en middelvåd klimaændring. Da det er svært at gøre noget konkret mod en høj grundvandsstand, er det i stedet nødvendigt at indrette sig, så en høj grundvandsstand ikke skaber problemer f.eks. i forbindelse med byggeri eller andre former for anlægsaktivitet.

4.4.1 Områder med mulig høj grundvandsstand ses af kortbilag 4.4.

4.4.2 Ved lokalplanlægning skal man forholde sig til den mulige risiko for høj grundvandsstand.

4.4.3 I områder med en sandsynlighed for høj grundvandsstand skal grundvandsforholdene undersøges nærmere, inden der etableres bebyggelse og andre anlæg.

4.4.4 I områder med høj grundvandsstand skal håndteringen af regnvand ske på andre måder end ved nedsivning via faskiner.

4.4.5 I Slagelse by gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til nedsivning via faskiner.

4.4.6 Nedsivning inden for forurenede arealer på vidensniveau 0, 1 og 2 tillades ikke, med mindre en risikovurdering viser, at der ikke er spedningsrisiko ved en nedsivning på arealet.

Klimaændringer medfører, at der falder mere nedbør i vinterhalvåret. Det får grundvandsstanden i vinter- og forårsmånederne til at stige. I den største del af Slagelse Kommune er jordbunden leret. Når der er meget ler i jorden, kan nedbøren kun langsomt sive ned til de dybere jordlag. Det betyder, at vi mange steder, særligt i lavtliggende områder, må forvente at blive yderligere udfordret af høj grundvandsstand vinter og forår. I byerne kan udfordringen med høj grundvandsstand blive forværret, når gamle, utætte kloakker renoveres. Utætte kloakker virker som dræn, og holder på den måde grundvandsstanden nede. Når kloakkerne tætnes, stiger grundvandsstanden i området ofte. Fra centralt hold arbejdes der på lovgivning, som gør det muligt (lovligt) for spildevandsselskaberne at anlægge en drænledning samtidig med, at de renoverer kloakkerne.

Når man skal undersøge, om der er høj grundvandsstand i et område, skal det helst foregå i perioden december til april. Grundvandsstanden kan variere 2-3 meter over året, ofte lavest i september og højest i marts.

Ad 4.4.1
Oversvømmelseskortet for grundvand er udarbejdet for 2010 og 2050. Kortet viser, hvor der allerede er høj grundvandsstand, dvs. hvor grundvandet ligger 0 - 1 m under terræn, samt hvor grundvandsstanden frem mod 2050 vil stige fra at ligge mere end 1 m under terræn til at ligge 0 - 1 m under terræn.

Beregningerne af grundvandsstanden er usikre, bl.a. fordi der er meget få systematiske målinger af den terrænnære grundvandsstand. Det forventes, at der i 2021 er udarbejdet bedre kort over områder med mulig høj grundvandsstand. Det nye kort udarbejdes af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og dækker hele landet. Det nuværende grundlag er alene vejledende, og det vil være nødvendigt med en nærmere analyse i hver enkelt plan- eller byggeproces.

Ad 4.4.2
Høj grundvandsstand kan give store udfordringer i forbindelse med byggeri. En høj grundvandsstand kan både have betydning i en byggeproces og for håndtering af regnvand. Som udgangspunkt bør kældre i områder med risiko for høj grundvandsstand undgås eller etableres, så de kan modstå udfordringen fra grundvandet. I forbindelse med byggeri i nærheden af anden bebyggelse skal det sikres, at en eventuel grundvandssænkning ikke påfører skader på nabobebyggelse. Høj grundvandsstand kan også begrænse mulighederne for beplantning. Ved lokalplanlægning og byggesagsadministrationen skal det derfor sikres, at forhold omkring grundvandsstand undersøges i forhold til den konkrete anvendelse.

Ad 4.4.3
I områder med høj grundvandsstand skal der tages særlige forholdsregler. Det kan f.eks. handle om placering og sikring af bebyggelsen, så den kan modstå en høj grundvandsstand.

Ad 4.4.4
Områder med høj grundvandsstand vil i sagens natur ikke være egnede til nedsivning via faskiner. Derfor skal der søges andre løsninger på afledning af overfladevand i områder, der er udfordrede af høj grundvandsstand. Det kan f.eks. være ved at opbevare vand på terræn samt en kombination af en række LAR-Løsninger se afsnit 2.3 Generelle rammer for Slagelse Kommune - Regnvandshåndtering.

Ad 4.4.5
Slagelse Kommune har i perioden ultimo 2013 til primo 2016 gennemført undersøgelser for at afklare de terrænnære grundvandsforhold under Slagelse by. Undersøgelserne har vist, at grundvandet generelt står højt under byen. I størstedelen af byen står grundvandet i det tidlige forår mindre end 2 m under terræn, flere steder endnu nærmere terræn. Nedsivning af regnvand i faskiner vil forværre udfordringen med højt grundvand. Nedsivning på en matrikel vil ofte påvirke grundvandsstanden på nabomatrikler. Det betyder, at nedsivning af mere regnvand i Slagelse by generelt ikke er en mulighed. Kun hvor der er tale om mindre regnvandsmængder, og hvor omkostningerne til andre løsninger er ekstraordinært store, kan nedsivning af regnvand accepteres.

Ad 4.4.6
Region Sjælland kortlægger de jordforureninger, hvor der er konstateret kraftig forurening i jord og /eller grundvand, eller hvor der muligvis kan være kraftig jordforurening. Jordforureningerne er registreret på vidensniveau 0, 1, 2 (V0, V1, V2). Kortlægningen foretages for bl.a. at sikre grundvandet, menneskers sundhed og miljøet.

Nedsivning i forurenet jord kan medføre uønsket udvaskning af forurenende stoffer til vandløb og grundvandet.

Vil du vide mere

Retsinformation