1.4 Detailhandel

Strategi for udvikling af detailhandel i Slagelse Kommune

Slagelse Kommunes overordnede målsætning for detailhandelens udvikling er, at arealudlæg skal styrke handelen i centerområderne i Slagelse, Korsør og Skælskør. Udvalgsvarebutikker skal fremadrettet primært etableres i de tre købstæders bymidter samt i Slagelse Megacenter og i butiksområdet ved Idagårdsvej/Søndre Ringgade. Købstædernes bymidter skal desuden styrkes ved, at der gives udvidelsesmuligheder for eksisterende dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.

En grundlæggende forudsætning for at løfte detailhandlen i Slagelse Kommune er, at en fælles vision omkring detailhandlen gøres til en mere iboende del af væksten af Slagelse Kommune. Visionen skal etableres på tværs af kommunen og på tværs af aktører, og den skal baseres på en fælles forståelse af detailhandlens bredere betydning for vækst, bosætning, byliv mv. Coronakrisen har udfordret detailhandlen, og de langsigtede konsekvenser er fortsat ikke klare. Fokus på detailhandlens udvikling er således særlig vigtig i den kommende tid. På trods af udfordringerne er der en stærk tro på, at detailhandlen fortsat vil tilbyde gode og varierede oplevelser bredt i kommunen.

Slagelse bymidte skal fortsat være kommunens naturlige og entydige detailhandelsmæssige centrum. Slagelse bys position som regionalt center for detailhandel skal styrkes ved, at der gives mulighed for flere store butikker i bymidten. Der er fortsat mulighed for en udvidelse af Vestsjællandscentret. På det fysiske plan er det centralt i endnu højere grad at udnytte potentialet i torvene i Slagelse bymidte. Med afsæt i masterplanen ”De 12 Torve” for udviklingen af bymidten i Slagelse, skal der arbejdes strategisk med omdannelsen af bymidten. Byrummene skal bidrage positivt til detailhandelsoplevelsen, når man bevæger sig rundt i bymidten. Hvert torv skal have en klart defineret rolle og bidrage til at binde bymidten endnu bedre sammen. Torvene skal danne ramme for nye aktiviteter og oplevelser for alle – herunder med et særligt fokus på både de studerende og på de stadigt flere seniorer i byen. Med omdannelsen af Fisketorvet er der allerede taget hul på arbejdet som skal fortsættes i de kommende år.

I det sydlige Slagelse skal butiksområdet ved Idagårdsvej/Søndre Ringgade og Slagelse Megacenter, der dog er tæt på fuldt udbygget, give plads til større udvalgsvarebutikker, der ikke umiddelbart kan findes plads til i bymidten. 

I Korsør bør der fortsat arbejdes på at knytte bymidten, Havnearkaden og kajkanten sammen, så der skabes en forbindelse fra gaden med udvalgsvarebutikker henover den byforskønnede Solens Plads med multipladsen og det naturlige ophold, ind i Havnearkaden og videre langs kajkanten, hvor der kan være en cafe med udeservering. En forestående højvandssikring af Korsør kan være med til at binde byen og kajkanten bedre sammen ved at skabe oplevelser og opholdsrum. Endvidere skal der arbejdes på at forstærke den fysiske og mentale forbindelse mellem Korsør Lystbådehavn og bymidten med eksempelvis Fiskergade som bindeled.

I området omkring Halsskovvej skal lokale initiativer være med til at drive udviklingen ud fra en bottom up tankegang.

I Skælskør skal koncentrationen af detailhandlen omkring Algade og dagligvaretorvet fastholdes og understøttes yderligere. For at skabe synergi mellem dagligvarehandlen ved Jernbanevej/Bakkenborgvej og Algade, hvor udvalgsvarehandlen er fokuseret, kan der arbejdes på at skabe bedre forbindelse i både byrum og i de eksisterende passager således, at de handlende guides til at bruge hele området, når de foretager indkøb. Det samme gør sig gældende for Pistolstræde, der er bindeled mellem parkeringspladserne ved dagligvarebutikkerne og Algades møde med Nytorv. I forbindelse med en fase to af byforskønnelsen af Skælskør, bør der kigges på, hvordan Svanetorvet kan understøtte handelsoplevelsen på en mere aktiv og inddragende måde.

I de øvrige bysamfund uden for købstæderne er der mulighed for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker til den lokale forsyning. I kommunens landsbyer vil der fremover være mulighed for at etablere enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning.

Hvad angår butikker, der forhandler særlige pladskrævende varegrupper, bør nye butikker generelt ligge, hvor de styrker det eksisterende udbud bedst. I planperioden skal der arbejdes for realiseringen af Megacenter Vest. Området i det sydvestlige Slagelse skal blandt andet give mulighed for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, på en særlig attraktiv placering. Megacenter Vest rummer de kvaliteter omkring synlighed og tilgængelighed, som efterspørges af forhandlere af særlige pladskrævende varegrupper. Der er desuden mulighed for, at der kan skabes en synergieffekt med Slagelse Megacenter, hvor der i dag findes mange større udvalgsvarebutikker.  

 

1.4.1 Den overordnede detailhandelsstruktur fremgår af kortbilag 1.4.

1.4.2 Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte områder, det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte områder, det maksimale bruttoetageareal for omdannelse/nybyggeri til butiksformål i de enkelte områder og maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker i de enkelte områder fremgår af Tabel Detailhandel.

1.4.3 Der er afgrænsede bymidter i Slagelse, Korsør og Skælskør. I bymidterne planlægges der for en bred vifte af dagligvarer og udvalgsvarer samt andre funktioner, der naturligt lokaliseres i bymidter.

1.4.4 De eksisterende bydelscentre i Slagelse by opretholdes; bruttoetagearealet i bydelscentrene i Slagelse by fremgår af Tabel Detailhandel.

Eksisterende lovlige butikker i bydelscenter Slagelse Syd (1.4C1 – Bilka-området) kan fortsætte.

1.4.5 I Slagelse udpeges tre bydelscentre; Bydelscenter Slagelse Nord (1.2C1, 1.2C2, 1.2C3), Bydelscenter Slagelse Øst (1.3C2, 1.3C3, 1.3C4, 1.3C5, 1.3C9, 1.3C10) og Bydelscenter Slagelse Syd (1.4C1).

Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i bydelscenter Slagelse Nord må maksimalt være 5.500 m². Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i bydelscenter Slagelse Øst må maksimalt være 33.550 m². Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i bydelscenter Slagelse Syd må maksimalt være 24.200 m².

1.4.6 De eksisterende lokalcentre i Slagelse Kommune opretholdes; bruttoetagearealet i lokalcentrene i Slagelse Kommune må maksimalt være på 3.000 m².

Eksisterende lovlige butikker i lokalcenter Tårnborgvej-Motalavej (2.3C6) kan fortsætte.

1.4.7 I Slagelse by udpeges lokalcentre med mulighed for at etablere dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker; Lokalcenter Nord (1.2C4), Lokalcentre Øst (1.3C1, 1.3C6, 1.3C8), Lokalcenter Syd (1.4C6, 1.4C9, 1.4C1, 1.4C11) og Lokalcentre Vest (1.5C2).

Ved ny lokalplanlægning kan der planlægges for butikker med et maksimalt bruttoetageareal for de enkelte butikker på 1.200 m² for dagligvarebutikker og 3.000 m² for udvalgsvarebutikker.

1.4.8 I Korsør by planlægges der for detailhandelsudvikling i Korsør bymidte (2.1C1, 2.1C2, 2.1C3, 2.1C4, 2.1C5).

1.4.9 I Korsør by udpeges tre lokalcentre (2.2C2, 2.2C3, 2.2C4) med mulighed for at etablere dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.

På Halsskov udpeges fire lokalcentre (2.3C2, 2.3C4, 2.3C5, 2.3C6) med mulighed for at etablere dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.

Ved ny lokalplanlægning kan der planlægges for butikker med et maksimalt bruttoetageareal for de enkelte butikker på 1.200 m² for dagligvarebutikker og 3.000 m² for udvalgsvarebutikker.

1.4.10 I Skælskør by planlægges der for detailhandelsudvikling i bymidten langs Algade (3.1C1).

1.4.11 I Skælskør by udpeges to lokalcentre (3.2C1, 3.4C1) med mulighed for at etablere dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.

Ved ny lokalplanlægning kan der planlægges for butikker med et maksimalt bruttoetageareal for de enkelte butikker på 1.200 m² for dagligvarebutikker og 3.000 m² for udvalgsvarebutikker.

1.4.12 I de øvrige bysamfund; Bisserup (4.C1), Boeslunde (5.C1), Dalmose (6.C1, 6.C2), Havrebjerg (7.C1), Kirke Stillinge (8.C1), Slots Bjergby (9.C1), Sørbymagle (10.C1), Flakkebjerg (12.C1), Svenstrup (16.C1) og Vemmelev (17.C1, 17.C3) udpeges lokalcentre med mulighed for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Ved ny lokalplanlægning kan der planlægges for butikker med et maksimalt bruttoetageareal på 1.200 m² for de enkelte dagligvarebutikker og 3.000 m² for de enkelte udvalgsvarebutikker.

1.4.13 I byområder, hvor der kan placeres produktionserhverv, kan der i tilknytning til den enkelte virksomhed tillades mindre butikker til salg af egne produkter. Butikkernes størrelse må normalt ikke overstige 20 % af virksomhedens samlede etageareal og må maksimalt være 250 m². Butikker i erhvervsområder kræver byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

1.4.14 Der kan etableres enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning. Der kan planlægges for dagligvarebutikker med et maksimalt bruttoetageareal på 1.200 m² og for udvalgsvarebutikker med et maksimalt bruttoetageareal på 3.000 m².

1.4.15 Der må, i henhold til planlovens § 37, uden landzonetilladelse etableres mindre butikker på op til 250 m² i overflødiggjorte bygninger i landzone. Butikken skal etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentlig omfang, og de overflødiggjorte bygninger må ikke være opført inden for de seneste 5 år eller være beliggende inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen eller i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder.

Særlig pladskrævende varegrupper
1.4.16 Butikker med særlig pladskrævende varegrupper placeres i områder udlagt til dette formål. Områderne fremgår af kortbilag 1.4.

1.4.17 Butikker med særlig pladskrævende varegrupper omfatter butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer.  Disse kan f.eks. være: motorkøretøjer, lystbåde, camping­vogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, bygge­materialer, grus, sten- og betonvarer, møbler, samt am­munition og eksplosiver. Listen er ikke udtømmende.  

1.4.18. Der udpeges følgende områder til særligt pladskrævende varegrupper:

  • Idagårdsvej/Sdr. Ringgade (1.4E9) i Slagelse med et samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på 10.500 m² og en maksimal butiksstørrelse på 10.500 m²
  • Hunsballe (1.4E11) i Slagelse med et samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på 12.000 m² og en maksimal butiksstørrelse på 12.000 m²
  • Megacenter Vest (1.4E14) i Slagelse med et samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på 170.000 m² og en maksimal butiksstørrelse på 50.000 m²
  • Erhvervsområde ved Sdr. Ringgade (1.4E17) i Slagelse med et samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på 25.980 m² og en maksimal butiksstørrelse på 25.980 m²
  • Korsør Erhvervspark (2.4E3) i Korsør med et samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på 7.000 m² og en maksimal butiksstørrelse på 7.000 m²
  • Industrivej (3.4E1) i Skælskør med et samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på 69.500 m² og en maksimal butiksstørrelse på 50.000 m²

1.4.19 I Slagelse udpeges 1.4C8 – Slagelse Megacenter til aflastningsområde til Slagelse bymidte med mulighed for udvalgsvarebutikker. Der kan planlægges for butikker med et samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på 77.289 m². Den maksimale butiksstørrelse for den enkelte udvalgsvarebutik er fastsat til 50.000 m². Den minimale butiksstørrelse for den enkelte udvalgsvarebutik er fastsat til 800 m². Det er ikke tilladt at planlægge for dagligvarebutikker i aflastningsområdet.

Ultimo 2018 var der 388 butikker i Slagelse kommune, heraf var 63 % udvalgsvarebutikker. Den største koncentration af butikker fandtes i Slagelse by, hvor omkring 57 % af kommunens butikker var placeret. I Korsør lå 67 butikker, svarende til omkring 17 % af butikkerne i kommunen, mens der i Skælskør lå ca. 12 % af det samlede antal butikker.

I Slagelse bymidte var der i alt 137 butikker, heraf var 72 % udvalgsvarebutikker. Butikkerne i Slagelse bymidte var primært koncentreret i Vestsjællandscentret og på Nytorv, Schweizerpladsen, Rådhuspladsen og Jernbanegade. I Korsør bymidte var der 37 butikker, heraf var 62 % udvalgsvarebutikker. Butikkerne i Korsør bymidte var koncentreret i sivegaden Nygade, Algade samt i Havnearkaderne. I Skælskør bymidte var der 36 butikker, som var koncentreret i Algade. Omkring 72 % af butikkerne var udvalgsvarebutikker.

Detailhandelsomsætningen ligger rimelig stabilt, hvis man sammenholder med tallene fra 2010 og 2006. I 2018 var den samlede årlige detailhandelsomsætning på ca. 4,48 mia. kr. mod 4,45 mia. kr. i 2010 og 4,25 mia. kr. i 2006.

Dog ligger detailhandelsomsætningen pr. indbygger i Slagelse Kommune højt, da der i 2017 er omsat for mere end 55.000 kr. pr. indbygger, hvilket er godt 3.000 kr. over landsgennemsnittet og knap 5.000 kr. højere end omsætningen pr. indbygger i Region Sjælland.

Det samlede dagligvareforbrug i Slagelse Kommune i 2017 er beregnet til 2,2 mia. kr., mens udvalgsvareforbruget er beregnet til 1,93 mia. kr. Sammenlignet med forbrugsberegningerne gennemført i 2010, er dagligvareforbruget steget ca. 14 %, mens udvalgsvareforbruget er steget ca. 2 %. Udviklingen i det private forbrug har været stigende siden 2010. Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgerne i Slagelse Kommune i gennemsnit har øget deres disponible indkomst med ca. 50 % i perioden fra 2003 til 2018. Men selvom borgerne i gennemsnit har øget deres disponible indkomst, så er den generelle tendens i regionen, at husstandenes årlige forbrug har været nogenlunde stabilt siden 2010. Det gennemsnitlige forbrug i Region Sjælland ligger højere end det samlede gennemsnit for alle regioner.

Prognoser frem mod 2034 peger på, at indbyggertallet i Slagelse Kommune forventes at fortsætte med at stige. Der forventes en stigning i antallet af borgere på 2,1 % fra 79.122 borgere i 2021 til 80.820 borgere frem mod 2034. Dette forventes at have en afsmittende effekt på både dagligvareforbruget og udvalgsvareforbruget. Det må dog påpeges, at den fysiske detailhandel næppe kan forvente at opsuge hele denne vækst, da internethandelen fortsat forventes at øge sin betydning. Denne tendens gør det endnu mere relevant og vigtigt at have fokus på at sikre levende bymidter med attraktive byrum og gode rammer og betingelser for helhedsoplevelser.

Handelsbalancen er forholdet mellem den realiserede omsætning, og det samlede forbrug i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer i Slagelse Kommune er i 2017 104 %, mens den for udvalgsvarer er 114 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Slagelse Kommune er 4 % højere, end det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Udvalgsvareomsætningen er ca. 14 % højere, end det samlede udvalgsvareforbrug i kommunen. Hermed må forbrugerne uden for Slagelse Kommune, især i den sydlige del af Kalundborg Kommune, få dækket en del af deres vareforbrug ved køb i butikkerne i Slagelse Kommune.

Udvikling af detailhandel i Slagelse Kommune
Frem til 2028 ventes det, at forbruget i Slagelse Kommune vil stige med ca. 5 % for så vidt angår dagligvarer, mens det forventes at stige ca. 18 % for udvalgsvarer. Samlet set forventes detailhandelsforbruget at stige med 11 % frem mod 2028. Tager man alene højde for ovenstående, forventes der i 2028 et behov for yderligere bruttoareal til dagligvarer på ca. 4.000 m² og til udvalgsvarer på ca. 20.000 m² i hele kommunen.

En arealramme for nyt butiksareal styres dels af forbrugets udvikling, dels af ønsket om at styrke detailhandelen. I vurderingen af det fremtidige arealudlæg er der taget højde for den øgede konkurrencesituation og det faktum, at den generelle udvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Hertil kan man så lægge ønsket om øget befolkningsvækst samt øget betydning som detailhandelsdestination, hvilket vil øge arealbehovet.

Desuden er der en generel tendens til, at arealeffektiviteten målt som omsætning pr. m² bruttoareal inden for detailhandelen generelt er faldende i disse år. Nye butikstyper, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den ”rigtige” oplevelse. Personale- og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal.

Med ændringen af planloven, som blev vedtaget i juni 2017, blev der givet nye muligheder inden for detailhandel. Ud over bymidter og bydelscentre kan der udlægges arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. I byer med mere end 20.000 indbyggere kan kommunalbestyrelsen fastsætte det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte bydelscenter. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre blev ændret fra 3.500 m² til 5.000 m², den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker i lokalcentre samt enkeltstående butikker blev ændret fra 1.000 m² til 1.200 m², og den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker i aflastningsområder blev ændret fra 3.500 m² til 3.900 m².

Slagelse Kommune har valgt at tage planlovens størrelsesbegrænsninger for dagligvarebutikker og føre dem direkte over i kommuneplanrammerne. Dette betyder, at det maksimale bruttoetageareal for de enkelte dagligvarebutikker i Slagelse Kommunes bymidte, bydelscentre, lokalcentre, enkeltstående butikker samt aflastningsområder er fastsat efter lovens maksimum.

Der fastsættes følgende maks. butiksstørrelser for dagligvarebutikker i de forskellige områder:

  • I bymidten: Dagligvarer 5.000 m²
  • I bydelscentre: Dagligvarer 5.000 m²
  • I lokalcentre: Dagligvarer 1.200 m²
  • I enkeltstående butikker: Dagligvarer 1.200 m²
  • I aflastningsområder: Dagligvarer 3.900 m²

Muligheden for at planlægge for dagligvarebutikker på helt op til 5.000 m² vurderes dog ikke at være aktuel i hverken Slagelse, Korsør eller Skælskør, da dette ikke kan rummes inden for de fysiske rammer. Det, der rent praktisk kan rummes inden for de fysiske rammer, fremgår af det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål for hvert rammeområde, jf. Tabel Detailhandel.

Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål udgøres af den enkelte rammes eksisterende areal til butiksformål samt det udlagte maksimale bruttoetageareal for omdannelse/nybyggeri til butiksformål. På denne måde fås et reelt billede af, hvor meget der fysisk kan rummes i de enkelte rammer.

Planloven fastsætter ikke længere størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker i hverken bymidter, bydelscentre, lokalcentre, enkeltstående butikker og i aflastningsområder. Den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarer er derfor fastsat efter det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål for hvert rammeområde. Denne fremgår af de enkelte rammer, jf. Tabel Detailhandel.

Slagelse Kommune vurderer, at der kun findes et mindre behov for nye dagligvarebutikker i kommunens tre købstæder. Arealudlæg til nye dagligvarebutikker i Slagelse, Korsør og Skælskør er derfor begrænset i Kommuneplan 2021. For at styrke eksisterende dagligvarebutikker i bydels- og lokalcentre er der dog stadig udvidelsesmuligheder for visse eksisterende dagligvarebutikker. Ansøgninger om nye dagligvarebutikker i områder uden for bymidterne i købstæderne vurderes enkeltvis i forhold til opland, kundegrundlag og mulighed for at fremme omdannelse og forskønnelse til gavn for det omkringliggende område.

I Slagelse Kommune er der i alt plads til ca. 112.000 m² til dagligvarehandel og ca. 214.000 m² til udvalgsvaredetailhandel. Heraf er ca. 82.000 m² dagligvarehandel allerede eksisterende i kommunen, og de resterende ca. 30.000 m² er udlagt til omdannelse eller nybyggeri. I forhold til udvalgsvaredetailhandel eksisterer der ca. 111.000 m² i kommunen, og de resterende ca. 103.000 m² er udlagt til omdannelse eller nybyggeri.

Hvad angår butikker, der forhandler særlige pladskrævende varegrupper, bør nye butikker generelt ligge, hvor de styrker det eksisterende udbud bedst. Der er i dag omkring 31 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer i Slagelse Kommune. Den trafikale tilgængelighed vurderes fremover at blive meget væsentlig for disse butikstyper, da de oftest har et stort opland. Herudover er det vigtigt, at man arbejder på at koncentrere de særligt pladskrævende butikker, da især bilforhandlere har en god synergieffekt af at være placeret tæt på hinanden. Arealudlægget til særligt pladskrævende varegrupper er baseret på et skøn over, hvilke butikstyper der kan være interesserede i at etablere sig i kommunen. Det er kommunens vurdering, at udlæggene til særligt pladskrævende varegrupper minimum skal være ca. 250.000 m² i perioden frem til 2032. Med Kommuneplan 2021 fastholdes de eksisterende udlæg til butikker, der forhandler særlige pladskrævende varegrupper.

Ændringer i detailhandelsstrukturen i Slagelse Kommune
Der er med Kommuneplan 2021 alene gennemført begrænsede ændringer af kommunens detailhandelsstruktur. Der er foretaget få justeringer af det maksimale areal til butiksareal i enkelte rammer for at sikre, at rammerne kan rumme fremtidige justeringer af detailhandlen. Dette er tilfældet i Skælskør Bymidte (3.1C1), hvor det maksimale areal til butiksareal øges fra 11.300 m2 til 15.000 m2 for at give mulighed for tilpasninger af bymidtens eksisterende detailhandel. Der er desuden foretaget en justering af det maksimale bruttoareal til butikker, der forhandler særlige pladskrævende varegrupper i rammen Industrivej (3.4E1). Med justeringen reduceres det maksimale areal til butiksareal i rammen fra 148.000 m2 til 69.500 m2. Dette skal sikre, at rammens rummelighed er bedre tilpasset til efterspørgslen, mens der på samme tid ikke fastsættes unødige arealmæssige begrænsninger.​

Redegørelse for udpegning af aflastningsområde – Slagelse Megacenter
Slagelse Megacenter er et storbutiksområde på omkring 35 ha placeret i Slagelses sydvestlige hjørne beliggende ud til omfartsvejen og tæt på Vestmotorvejen. Området rummer større udvalgsvarebutikker, herunder blandt andre Harald Nyborg, Jem og Fix, JYSK, Elgiganten, Biltema og Sejs Dyner. Slagelse Megacenter blev udpeget som aflastningsområde til Slagelse bymidte i 2018 gennem Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017. Udpegningen som aflastningsområde fastholdes i Kommuneplan 2021.  

Redegørelse for udpegning af aflastningsområdet Slagelse Megacenter. 

Redegørelse for udvidelse af Slagelse Bydelscenter Øst
Bydelscenter Slagelse Øst er omgivet af eksisterende boligområder, og det har et naturligt opland på ca. 7.000 personer inden for en radius af ca. 1 km. Bydelscenterets primære opland ligger syd og nord for området. Bydelcenter Slagelse Øst blev udvidet i 2019 ved Kommuneplantillæg nr. 23 til Kommuneplan 2017.  Bydelcenter Slagelse Østs størrelse fastholdes i Kommuneplan 2021.

En del af strategien for byomdannelse af eksisterende erhverv langs især Sorøvej er at åbne op for nye anvendelsesmuligheder som led i en omdannelses- og forskønnelsesproces. En udvidelse af bydelscenteret var et naturligt tiltag i denne proces.

Udvidelsen af bydelscenteret blev vurderet nødvendig, da kommunen oplevede en stigende efterspørgsel på arealer blandt større butikker, der ønskede at placere sig langs de større indfaldsveje pga. den gode tilgængelighed for alle trafikarter. Det område, der blev inddraget i bydelscenteret, var et erhvervsområde, placeret langs Sorøvej, og hvor der i forvejen eksisterede enkelte udvalgsvarebutikker. Det tilføjede areal lå i naturlig tilknytning til det eksisterende bydelscenter, og en udvikling af dette vil derfor passe naturligt ind i området. En udvikling af området til detailhandel vil desuden give området et løft og skabe mere liv i bydelen, hvilket kan have en dominoeffekt på resten af området, så der samlet set opleves et løft langs Sorøvej.

Bydelscenteret vurderes ikke at skabe en konkurrent til butikker hverken i Slagelse bymidte, der ligger ca. 1,5 km fra området, eller i de to andre bydelscentre, hvoraf det nærmeste ligger ca. 1,5 km fra området. Bydelscenteret gavner det lokale oplands indkøbsmuligheder, og en evt. fremtidig boligudvikling af Slagelse by mod øst vil ligeledes have gavn af og benytte området.

Områdets placering ud til en af Slagelses indfaldsveje – Sorøvej – giver bydelscenteret en god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder gående, cyklende og kollektiv trafik. Dette forventes at betyde, at bydelscenteret udover at henvende sig til det nære lokalområde også vil kunne tiltrække andre kunder, som passerer butikkerne eksempelvis til og fra arbejde. Selvom trafikken øges lokalt, forventes den samlede trafikbelastning i Slagelse by i forbindelse med indkøb at stige meget begrænset, fordi mulighederne for at købe ind lokalt styrkes. Slagelse Kommune planlægger parkering ud fra en parkeringsnorm for detailhandel, der tilskriver et parkeringsareal på minimum 1 parkeringsplads pr. 25 m² bruttoetageareal for butikker. Dette princip forventes opretholdt for hele bydelscenteret, og det vurderes derfor, at parkeringsforholdene i bydelscenteret vil være optimale.

Udvidelsen af bydelscenteret opfylder planlovens formålsbestemmelse for planlægning til butiksformål, idet det skaber grundlaget for et mere varieret butiksudbud i den østlige del af byen. Det er kommunens samlede vurdering, at udvidelsen af bydelscenteret vil styrke området og forbedre hverdagens indkøbsmuligheder for forbrugerne i byen.

Vil du vide mere

Retsinformation

Tabel Detailhandel
Dagligvarer, udvalgsvarer og særlig pladskrævende varegrupper

Redegørelse for udpegning af aflastningsområdet Slagelse Megacenter