Købstæder

Slagelse - kommunens hovedby
Slagelse by er det naturlige, centrale kraftcenter og dynamo for Slagelse Kommune. Udvikling af Slagelse by gavner hele kommunen og regionen. Byens identitet hviler på fire hjørnesten: handelsbyen, uddannelsesbyen, sygehusbyen og garnisonsbyen.

I Slagelse by ønskes en balanceret byudvikling. Det betyder, at kommunen skal tilgodese flere forskellige udviklingsretninger. De senere år har der været særligt fokus på Slagelse som sygehusby og senest som uddannelsesby. Begge dele er lykkedes, med store udvidelser af Slagelse Sygehus, Psykiatrihospitalet og Sikringen og efterfølgende etableringen af Campus Slagelse med en lang række uddannelsestilbud i et samlet campusområde tæt på stationen. Nu er det derfor blevet tid til at stille skarpt på den tredje af Slagelses bærende identiteter, nemlig som handelsby. Derfor vil den primære indsats i planperioden være at skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser, der kan fastholde Slagelse som en attraktiv destination for indkøb – set i et regionalt perspektiv. Dertil kommer en række andre indsatser, der i planperioden betragtes som sekundære men fortsat betydende for byens samlede udvikling.

  • Slagelse er i forvejen den største detailhandelsby på Vestsjælland, med et godt cafémiljø, krogede og snævre gadeforløb, indkøbscentre og torve og pladser i forskellig størrelse - den optimale ramme for et godt byliv. Men udviklingen af bymidten gik i stå, da man indstillede udmøntningen af den tidligere bymidteplan ’Slagelse – Ny By’ efter kommunesammenlægningen. Nogle byrum nåede at blive renoveret, mens andre i dag fremstår mere udtjente. Samtidig er detailhandlen i almindelighed presset af ændrede indkøbsmønstre – og nu også af corona-situationen. Dertil kommer, at mange andre provinsbyer – også nogle af Slagelses større nabobyer – har igangsat større bymidteprojekter de seneste år og derved har styrket sig selv i kampen om kunder, arbejdspladser og borgere.

    Hvis vi skal dæmme op for den udvikling, skal der ske en markant investering i de kommende år, med henblik på at udnytte de store potentialer for at skabe en vellykket og attraktiv bymidte. Det betyder, at der først og fremmest skal skabes rum for et godt og varieret byliv, der gør sig til og tilbyder positive og varierede oplevelser, hvad enten man er ude at handle, ude at spise, arbejder eller bor i bymidten eller bare bevæger sig igennem den. Når det lykkes, styrkes potentialet for mere omsætning, flere arbejdspladser og flere boliger – og det bidrager positivt til byens identitet og image. Alt i alt er der mange gode grunde til at arbejde målrettet for at styrke Slagelse bymidte.

    Helhedsplanen ’De 12 Torve’ fortsætter, hvor ’Slagelse – Ny By’ slap. Den indeholder både en række principper, en samlet vision og en procesplan for, hvordan Slagelse bymidte kan udvikles over de kommende 10-15 år. Med kommuneplanen vedtages helhedsplanens grundprincipper, mens de mere konkrete forslag til udviklingen behandles i selve helhedsplanen, hvor de væsentligste dele udvikles i dialog med borgerne og andre aktører, lige som den udpeger særlige muligheder for BID-projekter (offentligt-private samarbejder om at udvikle definerede områder i byen, f.eks. et torv eller en gade).
  • Slagelse er en af landets førende uddannelsesbyer, og der findes derfor mange unge mennesker i byen. Denne kvalitet skal fortsat styrkes. Der planlægges løbende for flere ungdomsboliger, og vilkårene for campusområdet skal forbedres, bl.a. ved at udvikle infrastrukturen omkring campus, så man opnår gode og trygge trafikforbindelser til og fra campusområdet. Byens uddannelsesinstitutioner skal kobles bedre sammen med byen – både som fysiske forbindelser og i forhold til tværgående samarbejder, ikke mindst med det lokale erhvervsliv.
  • Slagelse skal fortsat udnytte potentialerne som sygehusby. Slagelse Sygehus er blevet markant de senere år, og der er opført et nyt, højt specialiseret og fremtidsorienteret psykiatrihospital, der også fungerer som uddannelsessted. Vi ser ind i en fremtid med mulige nye udvidelser af sygehuset og om nogle år også en omdannelse af de ældste bygninger, der forventes udfaset gradvist. Et af de åbenlyse indsatser, Slagelse Kommune skal gøre, er, at forsøge at tiltrække sygehuspersonalet til at bo inden for kommunegrænsen.
  • Slagelse skal sørge for at have et bredt og tilstrækkeligt udvalg af erhvervsarealer, der kan sikre en fortsat erhvervsudvikling. Slagelse Megacenter (Kinavej/Japanvej) er tæt på fuldt udbygget. Det betyder, at der i planperioden skal sættes ind på at fastholde udbuddet af grunde. Det forventes primært at ske i tre erhvervsudviklingsområder, nemlig Megacenter Vest, Erhvervsområde Syd (ved Skælskørvej) og Erhvervsområde Kongevej. Dertil kommer muligheder for erhvervsudvikling på privatejede grunde, bl.a. ved Stop39.
  • Slagelse skal fortsat udvikles som sportsby, for både elite- og breddeidræt. De nuværende anlæg skal forbedres løbende, og der skal arbejdes for en bedre kobling mellem de mange tilbud. Desuden skal der arbejdes for, at Slagelse samlet set blive en sundere by og kommune, blandt ved at have fokus på at tilbyde faciliteter for uorganiseret motion for alle aldre.
  • Slagelse skal kunne tilbyde bosætningsmuligheder, der tiltrækker ressourcestærke børnefamilier med en uddannelse og et arbejde. Dertil kommer, at byen skal kunne efterkomme behovet for studie- og ungdomsboliger samt varierede bomuligheder for en stadig stigende gruppe af seniorer. Det vil især være i Slagelses nordøstlige hjørne, vi ser de største boligudviklingsområder, og i Ringparken, som står over for en spændende omdannelse de kommende år.
  • Slagelse skal med bæredygtighedsstrategien i hånden udvikles, så byen bliver sundere, grønnere og mere bæredygtig; naturlige og væsentlige emner, alle udviklingsprojekter, offentlige og private, skal forholde sig til.

Masterplan Slagelse

Korsør – et maritimt kraftcenter
Korsør er den næststørste af kommunens tre købstæder, med en gunstig placering ud til Storebælt og på den øst-vestgående transportkorridor gennem Danmark. Fremtidens Korsør bygger videre på fortiden - Korsør er og bliver en havneby. Det er givet af geografien og historien. Det er ufravigeligt, og det er unikt. Og det er et absolut bærende karaktertræk for Korsør. Korsør er Slagelse Kommunes traditionsrige og stolte, maritime kraftcenter. Korsør er også ’mulighedernes by’. Der er meget at gøre, og store potentialer venter på at blive forløst.

• Korsør er havnen, og havnen er Korsør. Sådan har det altid været. Det betyder, at havnen spiller en helt afgørende rolle for oplevelsen af Korsør og for Korsørs identitet. Havnen – eller rettere havnene – og de mange havnerelaterede eller maritime virksomheder udgør en væsentlig del af Korsør by. Samtidig er det på grund af byens geografi vanskeligt at udlægge mere byareal, og udviklingsmulighederne for både havnen og den øvrige del af byen begynder at virke fastlåste. Kun få steder kan der udvikles nye boliger – og endnu færre kan opføres i den centrale del af Korsør. Det er vigtigt, at vi tager hul på dialogen om, hvordan havnen skal spille sammen med resten af byen i fremtiden. Skal der stadig være en aktiv erhvervshavn i Korsør? Skal den være mindre? Eller større? Og hvis den i fremtiden ikke har samme omfang, hvad skal så erstatte den? Mange vigtige spørgsmål, der afkræver velovervejede svar – fordi de kan blive meget afgørende for Korsørs samlede udtryk og identitet for de følgende generationer. Derfor tager vi i planperioden hul på denne drøftelse, og måske endda udmønter dialogen i en langsigtet udviklingsplan for Korsør Havn.

  • Korsør er ikke kun positivt begunstiget af beliggenheden ved vandet. Stigende vandstand og ekstremregn truer væsentlige dele af Korsør med oversvømmelser. Derfor er der igangsat en proces, der skal beskytte byen med flere omfattende højvandssikringsprojekter. Der er sat arbejder i gang på Halsskov, og i de kommende år forventes også bymidten at blive sikret. Det er vigtigt, ikke mindst i bymidten, at højvandssikringsprojektet bruges som katalysator for at skabe mere byliv langs havnefronten.
  • Korsør er også en meget stærk fritids- og kulturby med mange gode faciliteter, der favner de fleste borgere. Mange af disse tager afsæt i byens maritime identitet, blandt andet med mange vandsportsmuligheder og nu også vandsportscentret i Halsskov Færgehavn. Også kulturen bygger langt hen ad vejen på det maritime særkende i Korsør. Vi betragter det som en særlig kvalitet i Korsør, og den skal fastholdes i fremtidige udviklingstiltag. Nogle af disse beskrives i visionen om Korsør som maritim kulturby, ’Med Kulturen Som Løftestang’, udarbejdet af en arbejdsgruppe, der består af lokale aktører og borgere.
  • Korsør byder på alsidige bomuligheder med attraktive beliggenheder tæt på vandet, stranden og skoven. Med rimelige rejsetider til både Slagelse, Odense- og Københavnsområdet er Korsør et godt sted at bo, hvis man ønsker nærhed til både byen, naturen og det sted, man arbejder.

    • Korsør tilbyder også et varieret udbud af arbejdspladser, primært inden for mindre service- og underleverandørvirksomheder, større statslige virksomheder og kommunal administration. Byen har et bredt udbud af erhvervsejendomme og -grunde, så udviklingen af erhvervslivet kan fortsætte de kommende år.

 Masterplan Korsør

Skælskør – det gode liv med kunst, kultur og natur
Skælskør er en gammel købstad med livskvalitet i centrum for hverdagslivet. Byen ligger i et naturskønt hjørne af kommunen, omgivet af smukke naturområder med fjorden og noret, der mødes i byens blå hjerte – havnen. Herfra udspringer den velbevarede købstadsbebyggelse og byens charmerende handelsgade kun få minutters gang fra byens attraktive villakvarterer.

Skælskør har en stærk identitet som kunst- og kulturby samt et levende og spirende miljø inden for kunst, keramik og kunsthåndværk – både for erfarne professionelle og de mere uprøvede.

Skælskør er kommunens mindste købstad med omkring 6500 borgere. Byens størrelse har skabt grobund for et godt naboskab, stort engagement og mange ildsjæle. Det kommer blandt andet til udtryk i rigt foreningsliv, som også står bag mange af byens årlige begivenheder.

  • Skælskør Havn danner udgangspunktet for en plan for udvikling af bymidten som helhed og havneområdet i særdeleshed. Heri beskrives grundlaget for at skabe mere liv i byens rum. Bymidten er allerede bundet godt sammen, men rummer samtidig uforløste potentialer, der skal kortlægges og udnyttes til at udvikle bymidten.
  • Skælskørs naturrigdom er et stort aktiv for byens borgere og udgør et betydeligt potentiale for både bosætning og naturturisme. Vilkårene for den vilde natur skal forbedres, og naturoplevelserne skal udbygges og styrkes.
  • Skælskørs stærke profil som kunst- og kulturby skal udvikles, og byen skal være et kulturelt pejlemærke i regionen. Synergi mellem den professionelle kunst, kulturen og foreningslivet skal udnyttes til glæde for byens borgere, turister og besøgende.
  • Skælskør skal udvikles som et godt sted at bo. I de kommende år skal der være fokus på at etablere flere af de boliger, der i dag kun er få af: alternative boligtyper, mindre boliger og bofællesskaber i blandede og bæredygtige boligområder.
  • Skælskørs aktive kultur-, erhvervs- og foreningsliv og natur spiller godt sammen og rummer et stort turistpotentiale med mulighed for vækst og nye arbejdspladser. Det gode iværksættermiljø styrkes ved at have fokus på netværk og kontorfællesskaber.

 Masterplan Skælskør