9.6 Grønt Danmarkskort

Udpegningen af Grønt Danmarkskort skal sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder samt fremme mangfoldigheden af vilde planter og dyr. Planter og dyr skal kunne sprede sig mellem naturområder uden barrierer i landskabet samtidig med, at de nuværende levesteder for planter og dyr forbedres. På den måde bliver der mulighed for at sikre robuste og levedygtige bestande af planter og dyr på deres naturlige levesteder.

Ved kommunens planlægning, administration og udvikling skal der være fokus på at beskytte og styrke biodiversiteten i de eksisterende naturområder og spredningskorridorerne. Der skal ligeledes være fokus på at skabe nye sammenhængende naturområder og nye spredningsveje.

9.6.1 Der er udpeget kerneområder og korridorer, som fremgår af kortbilag 9.6.

9.6.2 Kerneområder og spredningskorridorer skal sikres mod forhold, der kan forringe levevilkårene for de tilstedeværende dyre- og plantearter. Der skal tages hensyn til den enkelte områdetype.

9.6.3 Inden for kerneområder og spredningskorridorer kan der som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Andre former for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis formålet er at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, og uden at disse tilsidesættes. Der skal tages hensyn til den enkelte områdetype.

9.6.4 Inden for kerneområder og spredningskorridorer vil beskyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn.

9.6.5 Der er udpeget potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer. Se kortbilag 9.6.

9.6.6 Inden for de potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer skal der ske en afvejning af de forskellige interesser, inden der planlægges eller gennemføres projekter, opføres ny bebyggelse eller anlæg, som forhindrer, at området på sigt kan udvikle sig til et nyt naturområde eller en ny korridor.

9.6.7 Grønt Danmarkskort er udpeget på baggrund af kerneområder, spredningskorridorer og de potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer.

9.6.8 Naturindsatsen skal primært ske inden for Grønt Danmarkskort. Inden for Grønt Danmarkskort prioriteres indsatsen så den:

  • sikrer og styrker eksisterende værdifuld natur
  • forbedrer forholdene for særligt beskyttelseskrævende arter
  • skaber og styrker sammenhængen mellem eksisterende værdifulde naturområder herunder Natura 2000-områderne
  • sikrer og forbedrer vilkårene for de arter og naturtyper, der er udpeget for Natura 2000-områderne
  • lægger vægt på muligheden for oplevelse og formidling af naturområderne

9.6.9 Småbiotoper, der ikke allerede er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3, skal så vidt muligt bevares.

9.6.10 Fredning vil fortrinsvis blive benyttet inden for kerneområder og spredningskorridorer. Ved fredning er det hensigten at anvende naturbeskyttelseslovens muligheder for at forhindre projekter, der vil skade væsentlige beskyttelseshensyn, herunder også kulturmiljøer, når sådanne projekter ikke kan forhindres gennem administration af anden lovgivning.

9.6.11 Fredning vil også blive overvejet i tilfælde, hvor det er en forudsætning for, at en nødvendig pleje kan sættes ind. I sådanne tilfælde kan offentlig erhvervelse også blive aktuel.

9.6.12 De beskyttede naturtyper er overdrev, heder, enge, strandenge, moser, vandløb og søer. I følge naturbeskyttelseslovens § 3 må tilstanden af disse ikke ændres uden kommunens forudgående dispensation.

9.6.13 For Forsvarets arealer vil Grønt Danmarkskort ikke medføre nye restriktioner for Forsvarets eksisterende aktiviteter i nationalt eller internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der er omfattet af Grønt Danmarkskort.

Grønt Danmarkskort
Grønt Danmarkskort består samlet af kerneområder, spredningskorridorer, potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer.

Kerneområder er f.eks. eksisterende Natura 2000-områder på land, fredede områder, større sammenhængende naturområder eller skove, områder med en høj tæthed af beskyttede naturområder og lavbundsarealer.

Spredningskorridorer er f.eks. åbne vandløb og kystlinjer samt vejsider langs Vestmotorvejen, Omfartsvejen og Fodsporet.

Potentielle kerneområder er f.eks. projektområdet for Nordskoven, projektområdet for skov i Skælskør syd samt lavbundsarealer.

Potentielle spredningskorridorer er f.eks. paddekorridoren, som løber langs kysten og via Tude Å og Vårby Å, nord og syd om Slagelse by, rørlagte vandløb med mulighed for genslyngning og lavtliggende arealer langs vandløb.

Overordnet set findes den store og betydelige mangfoldighed af arter og naturtyper langt hen ad vejen i de beskyttede naturområder. Derfor er der et naturligt sammenfald med udpegningen af kerneområderne og spredningskorridorerne i Grønt Danmarkskort og områder med allerede beskyttet natur, herunder Natura 2000-områder, § 3-beskyttet natur (moser, enge, overdrev, strandenge, søer og vandløb), fredede områder og større sammenhængende fredskovpligtige skovområder.

Der lægges vægt på en øget tilknytning mellem Natura 2000-områderne og andre værdifulde naturområder. Der indgår andre områder, som samtidig kan bidrage til klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreative forhold.

I forhold til mulige vådområdeprojekter og klimatilpasningsprojekter ligger alle udpegede lavbundsarealer og stort set alle vandløbsnære lavbundsjorder inden for udpegningen af Grønt Danmarkskort. Der er således indarbejdet muligheden for synergi mellem naturbeskyttelsesinteresser, vådområdeprojekter og klimatilpasning. Vådområdeprojekter og klimatilpasningsprojekter skal udformes under hensyntagen til eksisterende naturbeskyttelsesinteresser.

Det medfører, at Grønt Danmarkskort understøtter muligheden for at tilbageholde næringsstoffer til havområderne og muligheden for at neddrosle vandmængder i nedbørsrige perioder samtidig med, at der kan skabes nye vandløbsnære naturområder med moser, enge og søer. Dette understøtter muligheden for at konvertere landbrugsarealer i omdrift til natur.

Kerneområder og spredningskorridorer
Kerneområder er større sammenhængende områder af særlig betydning for plante- og dyrelivet. De har en særlig høj tæthed af naturområder, og de består ofte af en mosaik af forskellige naturtyper.

Spredningskorridorer ligger langs med vandløb, vejanlæg og banelegemer. Korridorer fungerer som økologiske forbindelser mellem kerneområder.

Kerneområder og spredningskorridorer skal forblive intakte, og igennem planlægning og plejeforanstaltninger skal levestederne og spredningsmulighederne for vilde dyr og planter sikres og forbedres. I forbindelse med sagsbehandling, hvor der ønskes ændringer i arealanvendelsen, skal beskyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn. 

Potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer
Potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer skal give mulighed for at forbedre, genoprette og etablere områder eller skabe nye forbindelser. Det kræver en indsats i form af naturgenopretning, vandløbsrestaurering (genåbning af rørlagte strækninger) eller ændret drift. Der vil være mulighed for at styrke sammenhængen i mellem Natura 2000-områderne og de øvrige områder inden for Grønt Danmarkskort. Der lægges vægt på skabe gunstige betingelser for de beskyttelseskrævende bilag IV-arter.

Der er særskilt udpeget en potentiel spredningskorridor for padder. Den binder kommunens to Natura 2000-områder sammen langs kysten og går nord og syd om Slagelse by langs Tude Å og Vårby Å videre ind mod skovområderne og Antvorskov Øvelsesterræn øst for Slagelse.

Kommunen vil arbejde for, at de potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer med tiden bliver egentlige kerneområder og spredningskorridorer.

Udpegning
Som grundlag for udpegningen af Grønt Danmarkskort ligger en GIS-analyse af registreringer af arter og naturtyper. Der er inddraget viden om jordbundstyper, geomorfologi, kontinuitet og kulturhistorie. Til at understøtte udpegningen er analysen sammenholdt med data fra "Digitale Naturkort - Biodiversitetskortet". Herfra er der blandt andet inddraget information om 'arealer, der understøtter biodiversitet', 'bioscore' og 'artscore'. Endvidere er udpegningen af lavbundsarealer i kommuneplanen og kortlaget til brug for statens lavbundsordning ligeledes inddraget. Intentionerne fra ”Fælles Principper om Grønt Danmarkskort” udarbejdet af ”Det Lokale Naturråd nr. 16” i 2018 understøtter udpegningen af Grønt Danmarkskort.

Den samlede udpegning af Grønt Danmarkskort er 25.410 ha. Fordelingen er som følger: kerneområder udgør 14.566 ha, potentielle kerneområder udgør 717 ha, spredningskorridorer udgør 2.714 ha, og potentielle spredningskorridorer udgør 7.413 ha.

Administration af Grønt Danmarkskort 
Kerneområderne og spredningskorridorerne har fem hovedtyper, hvor administrationen for hver særskilte hovedtype skal tage særlige hensyn.

Kyst:
Her findes beskyttede naturtyper tilknyttet kysten, for eksempel strandenge, strandoverdrev og klitter. Der skal tages særlige hensyn til salttålende plantearter, padder som strandtudse og grønbroget tudse og for eksempel dagsommerfugle, som ofte er tilknyttet tør, lys og åben natur.

Skov:
Her findes eksisterende skovområder samt levende hegn og grupper af træer. Der skal tages særlige hensyn til for eksempel flagermus, hasselmus og andre skovlevende arter.

Tør natur:
Her findes overdrev og heder, en høj tæthed af sten- og jorddiger, beskyttede fortidsminder samt skråninger langs veje og jernbanelinjer. Endelig er der konkret viden om tilstedeværelse af særligt beskyttede arter. På de tørre områder skal der tages særligt hensyn til markfirben, dagsommerfugle og plantearter, der kræver næringsfattig, tør jord.

Våd/fugtig natur:
Her findes beskyttede vandløb, søer, enge og moser og lavbundsjorder. Her skal der tages særligt hensyn til vandløbsfaunaen samt padder, plantearter og insekter, som lever i tilknytning til fugtig bund.

Arter:
Den potentielle korridor for padder binder de allerede etablerede kerneområder sammen. Den vil med tiden understøtte robustheden af de eksisterende populationer af padder og det plante- og dyreliv, som lever i tilknytning til lysåbne lavvandede vandhuller. Der lægges vægt på at skabe gunstige betingelser for de særligt beskyttede bilag IV-arter i den potentielle korridor.

For at sikre og styrke kerneområderne og spredningskorridorerne kan der som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Andre former for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis formålet er at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, og uden at disse tilsidesættes.

Der vil være en mindre restriktiv praksis i sagsbehandlingen for projekter, som ligger inden for et potentielt kerneområde eller en potentiel spredningskorridor fremfor inden for kerneområderne og spredningskorridorerne. Her vil der skulle foretages en afvejning mellem de forskellige interesser.

Slagelse Kommune prioriterer løbende sin indsats ved hjælp af udpegningen af Grønt Danmarkskort, naturkvalitetsplanen og indsatsområderne i bæredygtighedsstrategien. I forbindelse med naturbeskyttelsesprojekter arbejder kommunen løbende med at øge tilgængeligheden til naturen under hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresserne. Den overordnede naturindsats sker således generelt inden for udpegningen af Grønt Danmarkskort.

Slagelse Kommune samarbejder i videst muligt omfang med vores nabokommuner, så der er sammenhæng med nabokommunernes udpegninger.

I den foregående planperiode er der inden for Grønt Danmarkskort realiseret en række projekter i overensstemmelse med to Natura 2000-handleplaner blandt andet som medfinansierende i EU SemiAquatic LIFE. Endvidere er der gennemført flere vandløbsrestaureringer samt gennemluftning af gydebanker på en længere vandløbsstrækning. I den potentielle paddekorridor er der etableret og oprenset 70 vandhuller. Der er rejst offentlig skov i et potentielt kerneområde udpeget til skov. Herudover er der også inden for Grønt Danmarkskort gennemført en lang række andre projekter både på kommunens egne arealer og i samarbejde med private lodsejere. Slagelse Kommune har således arbejdet med at styrke eksisterende kerneområder og korridorer samt gennemført projekter, der har betydet, at et potentielt kerneområde nu kan karakteriseres kerneområde og styrket muligheden for, at den potentielle paddekorridor på sigt kan opgraderes til at være en egentlig korridor.

Naturbeskyttelse
§ 3-beskyttede naturområder, fredede områder og Natura 2000-områder, fredede arter og de særligt beskyttelseskrævende bilag IV-arter forvaltes efter den gældende lovgivning samt vedtagne politikker og planer. Slagelse Kommune gennemfører blandt andet tilsyn, sagsbehandling, pleje af kommunens arealer, naturplejeprojekter samt udarbejdelsen af Natura 2000 handleplaner.

En række naturtyper er omfattet af de generelle beskyttelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven, uanset de ligger inden i eller uden for Grønt Danmarkskort.

Den vejledende registrering af beskyttede naturtyper kan ses på Danmarks Miljøportal http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/.

Vil du vide mere

Retsinformation

På Slagelse Kommunes hjemmeside findes der mere information om naturbeskyttelse