4.1 Klimatilpasning langs kysten

I Slagelse Kommune har vi 180 km kyst, og en del af denne kyststrækning ligger så lavt, at vi med mellemrum oplever, at kystområderne, bebyggelse og infrastruktur oversvømmes. Dette gælder bl.a. Korsør og Skælskør samt flere sommerhusområder, særligt Næsby Strand og Kobæk Strand. Andre steder er vores kyster præget af erosion og kystnedbrydning.

Klimaforandringer forårsager havstigninger og ændrede vejrforhold. Dermed vil vi opleve hyppigere oversvømmelser og mere erosion. Klimaforandringerne påvirker ikke kun vores kystnære byer men også naturen og landskabet, der gradvist vil ændre karakter. Øerne er særligt sårbare overfor stigende havvand, hyppigere oversvømmelser og øget erosion, da øerne har en relativ lang kystlinje i forhold til deres samlede areal. Dette skal tages i betragtning, når der planlægges nyt eller ændres i eksisterende anvendelse.

Slagelse Kommune har fastlagt en klimazone for oversvømmelse og en klimazone for erosion. Inden for klimazonerne skal den fysiske planlægning tage højde for risikoen for henholdsvis oversvømmelse og erosion.   

Risikoen for oversvømmelse er størst i Korsør, der nationalt er udpeget som risikoområde for oversvømmelse. I Korsør, Skælskør og Kobæk Strand arbejdes der på at få sikret områderne mod oversvømmelse gennem kommunale fællesprojekter. 

4.1.1 Det nationalt udpegede risikoområde for oversvømmelse, klimazonen for oversvømmelse og klimazonen for erosion fremgår af kortbilag 4.1.

4.1.2 I de områder af Korsør, der er udpeget af staten som risikoområder for oversvømmelse, må der ikke etableres bebyggelse og anlæg, der ikke er sikrede i forhold til oversvømmelser fra havet. Der skal sikres til minimum kote +2,0 m (DVR90).

4.1.3 Ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse inden for klimazonen for oversvømmelse, skal den mulige risiko for oversvømmelse vurderes med henblik på at afgøre, om der er behov for at etablere afværgeforanstaltninger, der sikrer nye bebyggelser og anlæg.

4.1.4 Inden for klimazonen for oversvømmelse må der ikke etableres ny bebyggelse eller anlæg, der ikke er sikrede i forhold til oversvømmelse fra havet til minimum kote +2,0 m (DVR90).

4.1.5 Det skal vurderes, om afværgeforanstaltninger inden for et planlagt område kan forårsage utilsigtet oversvømmelse uden for et planlagt område, herunder i andre kommuner.

4.1.6 Ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse inden for klimazonen for erosion, skal den mulige risiko for erosion vurderes med henblik på at afgøre, om der er behov for at etablere afværgeforanstaltninger, der sikrer nye bebyggelser og anlæg.

4.1.7 Erosion af kysten er en naturlig udvikling af store del af kysterne i Slagelse Kommune. Naturens kræfter bør som hovedregel have frit spil. Kystsikring kan dog etableres i henhold til kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelser.

4.1.8 I forbindelse med planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse inden for klimazonerne, skal de fremtidige landskabelige ændringer vurderes og naturmæssige værdier kortlægges. Det skal vurderes, hvorvidt der er behov for at friholde arealer, så der er mulighed for en tilbagerykning af naturen som følge af stigende havvand, hyppigere oversvømmelser og øget erosion.

Risikoområde
Korsør blev første gang udpeget i 2011 som et område med potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse fra havet. På baggrund af udpegningen vedtog byrådet i 2015 en risikostyringsplan for Korsør. Risikostyringsplanen har fokus på forebyggelse, sikring og beredskab. Korsør er genudpeget i oversvømmelsesloven i 2018, og byrådet skal i 2021 vedtage en revideret risikostyringsplan.

I risikoområdet er der fokus på at reducere risikoen for oversvømmelse. Derfor skal ny bebyggelse inden ibrugtagning som minimum være sikret mod stormflod til kote +2,0 m (DVR90). Dette kan gøres ved en fælles løsning for et større område eller ved sikring af den individuelle bygning eller ejendom.

Klimazonerne
Slagelse Kommune har siden klimaplanen fra 2011 haft en klimazone, der dækker området mellem havet og kote +3,0 m (DVR90). I 2018 blev planloven ændret således, at det blev et krav i kommuneplanen at udpege oversvømmelses- og erosionstruede områder. Derudover skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for afværgeforanstaltninger for oversvømmelse eller erosion ved planlægning for byudvikling mv. i de udpegede områder.

I forhold til oversvømmelse er det besluttet at videreføre den oprindelige klimazone, der dækker områder mellem havet og kote +3,0 m (DVR90). En 100 års hændelse fremskrevet til 2070 svarer til en vandstand ~+2 m (DVR90). Klimazonen for oversvømmelse er sat til +3 m (DVR90) for at sikre, at der ved planlægning af ny byudvikling mm. i områder der er, eller kan blive, oversvømmelsestruede inden for projekteret levetid, screenes og planlægges efter den langsigtede oversvømmelsesrisiko. Ved planlægning for byudvikling mv. inden for klimazonen for oversvømmelse skal den mulige risiko for oversvømmelse vurderes, som følge af stigende havvand og medfølgende større og hyppigere oversvømmelser, og det skal afgøres, hvorvidt der er behov for etablering af afværgeforanstaltninger. Inden for klimazonen for oversvømmelse må der ikke etableres ny bebyggelse eller anlæg, der ikke er sikrede i forhold til oversvømmelse til minimum kote +2,0 m (DVR90). Der er metodefrihed i forhold til valg af afværgeforanstaltninger, hvorfor det, i det enkelte projekt inden for klimazonen for oversvømmelse, vil være en konkret vurdering, hvilken afværgeforanstaltning der vælges for at sikre til kote +2,0 m (DVR90).

I forhold til at udpege erosionstruede områder er det besluttet at udpege en klimazone for erosion. Denne klimazone dækker fra kystlinjen og 100 meter ind i land langs hele kysten. Den konkrete risiko for erosion er meget forskellig langs kysten. Til grund for klimazonen for erosion ligger data fra Kystplanlægger, Kystdirektoratets nationale risikovurdering ift. erosion og oversvømmelse. I Slagelse Kommune varierer den samlede erosion fremskrevet til år 2070 mellem 3 meter og 60 meter. Fremskrevet til år 2120 er den samlede erosion på op til 115 meter. Derfor er der anlagt et forsigtighedsprincip, som skal sikre, at der ved ny byudvikling mm. i områder, der ligger inden for 100 meter af kysten, screenes for risikoen for erosion, og at der ved denne screening, indgår en levetidsbetragtning i forhold til kystudviklingen i det konkrete område.

Ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse inden for klimazonen for erosion, skal den mulige risiko for erosion vurderes, som følge af stigende havvand og medfølgende øget erosion, og det skal afgøres, hvorvidt der er behov for etablering af afværgeforanstaltninger.

I forbindelse med den konkrete vurdering af erosionsrisikoen anbefales det at anvende Kystplanlægger, der bl.a. indeholder en landsdækkende risikovurdering for erosion. Det er i den forbindelse væsentligt at vurdere både den kroniske og akutte erosion og tage højde for, at havstigninger og ændrede vejrforhold på sigt vil ændre erosionsrisikoen.

Naturens kræfter bør som hovedregel have frit spil langs kysten. Det er vanskeligt at etablere kystsikring, der ikke har en negativ påvirkning af bl.a. nabostrækninger, natur og landskab.

I takt med højere vandstande, hyppigere stormfloder og øget erosion vil landskabet gradvist ændre karakter, og naturtyper som strandenge vil svinde ind. I forbindelse med planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse inden for klimazonerne, skal de fremtidige landskabelige ændringer derfor vurderes, og beskyttet natur kortlægges. Det skal vurderes, hvorvidt der er behov for at friholde arealer, så der er mulighed for en tilbagerykning af naturen som følge af højere vandstande, hyppigere oversvømmelser og øget erosion.